Det var en overraskelse, at der kom en anden sæson af den britiske komiker Ricky Gervais’ fremragende Netflix-serie ’After Life’. En dødsensalvorlig sitcom, der med sit sortsarkastiske sorgarbejde fulgte en deprimeret enkemand ud af selvmordstankerne og afleverede ham ved indgangen til et nyt liv med en kærlig kvinde ved hånden.
Tony (Ricky Gervais) havde været så langt nede og vist os, hvordan han kun kunne overleve ved at svine alle andre til med spydige pletskud af punchlines. Hans kones død havde givet ham en superkraft, sagde han igennem det meste af sæsonen. En superkraft, der bestod i, at han kunne sige og gøre »whatever the fuck« han ville, fordi hans kones død havde efterladt ham ligeglad med alt og alle. Så alle idiosynkrasier blev udtrykt i det øjeblik, de blev fremkaldt af en af de mange »cunts«, Tony følte sig konfronteret med hver dag. Og det var en fryd at være seer til.
