I virkeligheden vil jeg anbefale dig at se ’The Midnight Gospel’ uden at læse denne anmeldelse først. Du bør ikke vide noget og ikke forvente noget, men bare sætte ild til den syredyppede potjoint, som denne voksentegnefilm er, og læne dig tilbage i trippet. Når du så dukker op på den anden side, vil du gnide dig i øjne og øregange og spørge dig selv, om det farverige, på én gang meditative og voldelige nørdeshow, du lige har været vidne til, er dumt eller genialt. Du vil måske ikke nå frem til en endelig konklusion, men det er en lettelse, at du for en gang skyld ikke aner, hvad du skal mene og tænke. Oplevelsen hænger bare ud inden i dig med et lamslået »hø«. Det er derfor, du fyrer op igen. Afspil næste episode.
’The Midnight Gospel’ er et samarbejde mellem animator Pendleton Ward, manden bag kulttegnefilmsserien ’Eventyrtid’ (HBO), og komiker og podcaster Duncan Trussell, der i sin hit-podcast ’The Duncan Trussell Family Hour’ samtaler med alle typer kloge mennesker om spiritualitet, liv og død. Det er faktiske samtaler fra netop den podcast, der i ’The Midnight Gospel’ bliver lagt i munden på animerede figurer i et syret, grænseløst multivers, hvor tegnede kroppe gennemlever de mest ubeskrivelige dramaer, mens lydsiden med den rolige, afslappede podcastsamtale kører. En heftig, hallucinatorisk kontrast.
