Lyt til artiklen
Forelskelse og sorg. Der er ikke den store følelse, der ikke kan laves en Bollywoodsk musikvideo over.
I hvert fald hvis det står til den 15-årige afghanske dreng Qodrat, der lever af at sælge nøgleringe foran en biograf i Kabul, som han også frekventerer. Når han oplever ophidsende og storladne nye følelser, bliver de illustreret som et musicalindslag inspireret af de film, han har set. Alligevel er ’Mit børnehjem i Kabul’ for det meste en prunkløs, næsten dokumentarisk oplevelse. Den ubesværede sammenblanding af det fantastiske og det grynede autentiske er nemlig instruktøren Shahrbanoo Sadats kendetegn.
