0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Disney+ kommer alligevel ikke til Danmark denne sommer

I stedet for en lancering til sommer står Disney+ nu først til at komme til Danmark i september, skriver Cnet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Disney+/Ritzau Scanpix
Foto: Disney+/Ritzau Scanpix

The Child ('Baby Yoda') i en scene fra Disney+-serien 'The Mandalorian', som danskerne altså må vente nogle måneder på at få adgang til.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I flere måneder har danske fans af Disneys mange film og serier set frem til, at streamingtjenesten Disney+ ville komme til Danmark fra denne sommer.

Nu må danske seere væbne sig med lidt mere tålmodighed, da tjenesten først står til at komme til Danmark i september.

Det skriver det amerikanske medie Cnet, efter at Disney-koncernen tirsdag har offentliggjort regnskab og i den forbindelse fortalt om fremtidens planer.

Cnet skriver, at de nordiske lande først får adgang til tjenesten fra september sammen med Belgien, Luxembourg og Portugal.

Tidligere har flere af disse lande ellers været lovet adgang til Disney+ fra denne sommer. Det skriver britiske BBC.

Cnet skriver ikke umiddelbart, hvad der er årsag til udskydelsen af blandt andet den danske lancering.

Et stykke op til Netflix

Disney+ blev lanceret mod slutningen af sidste år i USA, Canada og Holland, og siden er tjenesten også blevet lanceret i en række andre lande.

Tjenesten indeholder Disneys egne produktioner, men også produktioner fra de selskaber, som hører ind under Disney-koncernens paraply.

Det tæller eksempelvis Star Wars-film og superheltefilm fra Marvel Studios.

Tirsdag fortalte Disney i forbindelse med præsentationen af seneste regnskab, at Disney+ indtil videre har fået 54,5 millioner betalende brugere.

Dermed ser Disney-koncernen ud til ret hurtigt at nå en tidligere målsætning om at få mellem 60 og 90 millioner betalende brugere efter omkring fem år.

Til sammenligning har konkurrenten Netflix, der er den største spiller på det betalingskrævede streamingmarked, mere end 182 millioner brugere.

De seneste år er konkurrencen på det betalingskrævede streamingmarked kun blevet større. Fra at Netflix nærmest var ene spiller på et tidspunkt, er der siden kommet en del andre spillere til.

Ud over Netflix og Disney+ findes der internationalt også streamingtjenester fra HBO, Apple og Amazon.

ritzau

Læs mere:

Annonce