Han har mistet, Harry Bosch. Mistet meget, meget mere end de fleste. Ikke desto mindre holder han sig oppe. For han er en god mand og en mand med en mission.
En af de helte, Raymond Chandler talte om i essayet ’The Simple Art of Murder’ fra 1945: »Ned ad disse simple gader må der gå en mand, som ikke selv er simpel, som hverken er anløben eller bange… Ham skal være en hel mand og en mand af folket og ikke desto mindre en usædvanlig mand«, hedder det.




























