Fra i dag, torsdag, er der igen premierefilm i de danske biografer.
De har nemlig fået lov til at åbne for publikum, efter at de sammen med alt andet dansk kulturliv har været lukket de seneste måneder. Selvfølgelig under forudsætning af at man ikke kører med fulde sale, sørger for afstand mellem gæsterne i resten af biografen og stiller desinficering til rådighed.