Lyt til artiklen
Ligesom Jordens kogende indre ligger under en tyndere hud i Island end her, nede på de fede muldjorder, synes de seje nutidsmennesker, som vi konfronteres med i strømmen af stærke film deroppefra, også tættere på at gribe tilbage til fortidens, ja, sagaernes selvhjulpne kamp for retfærdighed.
Selvtægt som ligefrem sidste udvej så vi i instruktøren Grímur Hákonarsons tidligere film, den bitre broderstrid ’Blandt mænd og får’ (2015), og i Benedikt Erlingssons let hysteriske øko-dramedy om en ’Kvinde på krigsstien’ (2018) mod højspændingsmaster. Og den både gribende og problematiske ’Mælkekrigen’ ligner et miks af de to opskrifter – med lidt mildere midler:
