En bevidst skramlet sort-hvid film om mødet mellem tilflyttere og fiskere ved Englands sydvestlige kyst er nostalgisk kunst, der taler til øjet, skaber uro i brystet, men tænder lys i filmhjertet.
Hvis du kun vover dig en enkelt gang i biografen, denne coronainficerede sommer, så tag ind og se Mark Jenkins ’Bait’.
Det er en film af den renhjertede slags, der tager en socialrealistisk historie om et lokal fiskerleje og vikler den ind i et formmæssigt elegant net, der løfter den op til stilistisk pragtværk og almenmenneskelig genkendelse.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
