Det er godt, at danske tv-seere omsider kan få lov til at se TV 2’s dokumentar om de svigtede plejehjemsbeboere Niels og Else i henholdsvis Randers og Aarhus. For så kan vi forholde os til optagelserne og ikke til diverse mediers og politikeres manøvrer i forhold til dommerkendelser, fogedforbud, ophavsretslige spilfægterier og så videre.
Det fremlagte materiale er nemlig af en sådan karakter, at det må og skal have forrang, så vi kan få en diskussion om, hvordan vi behandler vore svageste ældre medborgere. Alt andet er, undskyld udtrykket, pissehamrende ligegyldigt.
Det handler om menneskers værdighed i den sidste svære del af livet, hvor andre må hjælpe med selv de mest intime dagligdags rutiner, fordi man ej længere er i stand til at klare sig selv.
Dokumentaren lægger ganske enkelt op til »en samtale, vi må have som samfund«, som sygeplejersken og sosu-underviseren Anita Arslan siger sidst i udsendelsen. Og for pokker da, hvor kan man ikke andet end at give hende ret efter at have set den en time lange tv-udsendelse. Som tager seeren et sted hen, hvor selv de værste mareridt om, hvordan Helvede monstro tager sig ud, blegner som avispapir i solen. Uha-da-da.
Det pressemæssige stormvejr forud for tv-visningen taget i betragtning kunne man godt befrygte, at der var tale om en opblæst, sensationalistisk og manipulerende dokumentar. Men det er heldigvis ikke tilfældet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
