La Belle Époque har en helt særlig betydning i franske ører. ’Den smukke epoke’ er betegnelsen for perioden 1871-1914. En kulturel storhedstid med blomstrende billedkunst, livligt bohémeliv, borgerlig velstand, rivende teknologisk udvikling og et frankofont imperie, hvor man bragte civilisation til staklerne i Indokina og Afrika, der endnu ikke var blevet benådet med fransk sprog og kultur. La Belle Époque var ikke blot en glorværdig storhedstid, men står badet i et gyldent nostalgisk skær. Verden fra før den gik af lave.
Så den nostalgiske ladning er til at tage at føle på, når en ellers satirisk film om et absolut nutidigt dilemma iklæder sig ’La Belle Époque’ som titel. Hovedpersonen Victor, spillet af Daniel Auteuil, er sit sejrrige navn til trods for længst ude over egen storhedstid. Tegneserie- og karikaturtegneren Victor er godt og grundigt træt af den digitale tidsalder, der har gjort hans metier som håndtegner forældet og reduceret ham til et halvgammelt brokkehoved, som bruger tiden på at sukke nostalgisk efter forsvundne pladeforretninger og boghandlere.
