0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Ny storserie minder om Matador, bare med dødsens alvor i stedet for Korsbæk-pludder

Den spanske serie ’Patria’ handler om frihedskampen i Baskerlandet, og hvordan den splitter to familier, så de går fra at være nærmest forbundne til svorne fjender.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bittori og Miren var tætte, tætte, indtil ETA myrde Bittoris mand. Så frøs forholdet ned.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et mord er ikke bare en handling, hvor en person mister livet for en andens hånd.

Drabet har så godt som altid alvorlige konsekvenser for en række pårørende, for venner, måske ligefrem for lokalsamfundet, nogle arbejdspladser og andre instanser. Og det er tilfældet i serien ’Patria’, hvor forretningsmanden Txato skydes ned på klos hold og åben gade af medlemmer af løsrivelsesorganisationen ETA, fordi han – trods sine baskiske rødder – ikke har gebærdet sig tilstrækkeligt imødekommende over for organisationen.

Med henrettelsen af ham kulminerer også en strid mellem to familier, der tidligere var så chummy som John Lennon og Paul McCartney i begyndelsen af The Beatles’ karriere. Mændene var bedste buddies; cyklede sammen med en gruppe andre rundt i bjergene i weekenden og drak bagefter sammen på den lokale bar. Hustruerne var hjerteveninder og betroede hverandre de mest intime detaljer fra deres samliv, og de voksne børn hang ud sammen til demonstrationer, til fester og i nattelivet. Indtil holdningen til ETA’s kamp for baskisk løsrivelse skilte dem ad og forvandlede varmt venskab til noget i retning af dybfrossen afstandtagen, i alle fald fra den ene families side.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«