Skal der et drys sydlandsk krydderi i en dansk ’føl dig godt tilpas’-film, går turen med usvigelig sikkerhed til Italien.
Der er unægtelig også skønt i La Bella Italia, men når nu ’Italiensk for begyndere’ og ’Den skaldede frisør’ har været der så grundigt, kunne man måske godt have ladet ’Madklubben’ finde sin opskrift på det gode liv et andet sted.




























