Torturporno er ikke en undergenre, vi er vant til at se i danske gyserfilm. Og slet ikke i så eksplicit grad som i ’Breeder’. Jens Dahls film sætter sig i kroppen, og man kan ikke undgå at reagere fysisk, når man ser den. Med uro i maven og sammenknebne øjne. For man bliver jo ved med at kigge, selv om fangevogteren Køteren trækker tanden ud på en ung kvinde, inden han lukker hendes mund med hæfteklammer. Man kan ikke lade være.
Det er den drift, som har gjort torturporno til en populær gysergenre særligt i 00’erne, hvor filmserien ’Saw’ trak fulde biografer alene ved hjælp af ucensurerede nærbilleder af savklinger i kød og skalpeller i øjne. I torturporno tilfredsstiller sadister vores masochistiske fryd, og ’Saw’-serien ville ikke andet end pleje denne sadomasochistiske kontrakt mellem instruktør og publikum.
