Da Orfeus ikke kunne modstå fristelsen til at se sig tilbage over skulderen for at sikre sig, at hans elskede Eurydike nu også fulgte med ham op fra underverdenen, hvorfra Orfeus stik imod alle menneskelivets regler havde fået lov til at hente hende tilbage, måtte hun atter synke ned i de dødes rige. Så når en hovedperson i en film bliver opkaldt efter Eurydike, kan man være ret sikker på, det har en tragisk betydning. Hvilket ganske rigtigt også er tilfældet i Karim Aïnouz’ brasilianske Un Certain Regard-vinder om de to søstre Euridice og Guida Gusmao med afsæt i 1951.
’Søstrene Gusmaos usynlige liv’ handler om to intimt forbundne, men vidt forskellige søstre, der kommer til at leve liv i adskilte verdener, usynlige for hinanden. Den 54-årige Aïnouz har i sin sjette film iscenesat et vellykket møde mellem æstetisk følsom art cinema og mere kulørt telenovela med mytologisk resonans i en moderne feministisk kontekst. En mytologi, som sigende nok i dette tilfælde ikke handler om den tragiske kærlighed mellem mand og kvinde, men mellem to søstre.
