0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny gyserfilm er gyselig - og ikke på den gode måde

Selv en halvslap gyser kan det være svært at forsvare sig imod. Men trods effekternes jagen er ’Come Play’ ikke særlig vellykket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ser man bort fra de mere psykologisk raffinerede varianter, er gyseren i bund og grund en atavistisk genre. Dens metode er at rode rundt nede i lag, hvor bevidstheden ikke kommer til daglig. Den øser fra mareridt og forestillinger, der på mange måder er så ældgamle og primitive, at vi er forsvarsløse over for dem. Fordi de liv, vi lever nu, er så anderledes end den farefulde verden, de i sin tid blev udklækket i.

Vi er bange for mørket og de skygger, det skjuler. Dybt nedlagt i hjernens labyrint har vi et alarmberedskab, som reagerer beredvilligt på pludselige lyde og andre forskrækkelser. Engang afhang vores overlevelse af vores reaktionshastighed. Det tror hjernen stadig, at den gør. Derfor er gysere uanset kvaliteten næsten altid interessante som skræmmeeksempler.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu