Det er en mur- og nagelfast del af den amerikanske selvforståelse, at der findes to slags mennesker: vindere og tabere – og at det, som adskiller de førstnævnte fra de sidstnævnte, er viljen, tankegangen og evnen til at gøre det ekstra, der skal til.
Hvis man således ikke opnår rigdom og anseelse, er det i bund og grund ens egen skyld. Og af den grund trives en lang række organisationer, der lever af at markedsføre og sælge drømme om den lige om hjørnet ventende lykke som værende inden for umiddelbar rækkevidde. En slags blanding af selvhjælpsterapi, pyramidespil og sekterisk os-mod-dem, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hierarkiet sørger for, at de små knokler hårdest, og dem på toppen skummer fløden.




























