Hvordan i alverden bærer man sig ad med at være et anstændigt menneske, når man befinder sig nede i sølet på bunden af en gennemført gemen verden?
Det var spørgsmålet, Alfred Döblin så giftigt og mesterligt skrev om i sit samfundskritisk-modernistiske mesterværk ’Berlin Alexanderplatz’ i 1929. Historien om den småkriminelle Franz Biberkopf, der så gerne vil være et ordentligt menneske i Weimarrepublikkens Berlin, men igen og igen bliver skubbet tilbage i hængedyndet, blev i 1980 til en af tv-seriehistoriens helt store milepæle, da Rainer Werner Fassbinder rullede sagaen om Franz Biberkopf ud over 14 skelsættende afsnit.


























