For en ung overklassekvinde i regency-tidens England var der kun én mening med tilværelsen: at finde en passende mand, der kunne sørge for hende, gerne en med højere social status, så familien kunne avancere i det strenge hierarki, hvor de kongelige indtog de øverste pladser, lige under Vorherre, som havde skabt det hele og derfor var numero uno. Og for at skabe overblik over udbuddet af ungmøer præsenterede de besiddende klasser deres sprøde, giftefærdige og naturligvis aldeles jomfruelige døtre for det samlede borgerskab med dronningen som bedømmende overhoved. En slags menneskeligt dyrskue til gavn for mandfolk på udkig efter en hustru – til brug i medgang og modgang i al slags vejr.
Sådan en er Daphne Bridgerton. Smuk, lys, opvakt og ærbar. Og hun kåres til sæsonens diamant af selveste dronning Charlotte, der passer butikken for sin vanvittige mand, George III. Og dette videreformidles vittigt i de giftige gossip-depecher, den anonyme lady Whistledown dagligt lader distribuere til Londons øverste borgerskab.
