0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3 hjerter til ny Netflix-film: Viola Davis' karakter er trættekær, jaloux, diva-dum og har få formildende træk

Chadwick Boseman har æren for, at det indimellem slår gnister i ’Ma Rainey’s Black Bottom’, der lider under at være en direkte oversættelse af et teaterstykke til film.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
David Lee/netflix/David Lee/NETFLIX
Foto: David Lee/netflix/David Lee/NETFLIX

Viola Davis som Ma Rainey er trækplastret, men hendes karakter er trættekær, jaloux, diva-dum og har få formildende træk.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Blues fylder verden med indhold og får dig til at stå op om morgenen.

Sådan karakteriserer Ma Rainey, også kendt som Mother of the Blues, den musik, der har gjort hende til en stjerne. Hun har indspillet plade efter plade og skal nu i gang med den næste, ’Ma Rainey’s Black Bottom’ fra 1927. Men det bliver ikke ligefrem en dans på roser.

De brølende 20’ere har bragt teknologiske og kulturelle skred med sig, og Ma Rainey kører da også med stil i et skinnende automobil. Men et lille biluheld foran studiet viser dog tydeligt, at fremskridtet ikke har gjort det af med racismen. Selv i Chicago, en af de mere progressive byer for sin tid, er den sorte mand skurk og skyldig per refleks. Ma Raineys band må da også bruge en bagindgang for at komme ind i studiet, der selvfølgelig styres af hvide mænd. De hvide forstår ikke blues, som Ma siger, men de vil gerne tjene penge på hendes stemme.

Filmen, der er baseret på August Wilsons teaterstykke af samme navn, kredser om at finde og tage en plads i en verden fyldt med modstand og had. Det meste kommer udefra, men der lugter også nogle gange af internaliseret racisme. Og så stinker det af frustration. Ikke mindst hos trompetisten Levee, spillet af den nu afdøde Chadwick Boseman. Han er en levemand, glad for damer og smart tøj, han har gåpåmod og en strategi til at omgå den hvide mands fordomme, men alligevel bliver han ikke taget alvorligt som det musiktalent, han er. For racismen er et livsvilkår for filmens karakterer. Det er dybt forstemmende.

Redningen er musikken, for den muliggør både en flugt fra virkeligheden og et alternativt liv. Desværre får vi ikke meget musik præsenteret i filmen, der er produceret af Denzel Washington. Det er ikke en musikfilm som ’Dreamgirls’ eller en biografisk film a la ’Ray’, det er en direkte oversættelse af et teaterstykke til film. Og det gør den gumpetung og trættende som filmisk oplevelse.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed