Hvis man i slutningen af 1980’erne havde lavet en dokumentar om de første danske rappere, ville den have handlet om en lille subkultur af blege middelklassedrenge, der hang på ungdomsklubber og lavede graffiti og ivrigt oversatte kultursignalerne fra New York til dansk.
Hårdkogt var noget, de legede. De fleste gik hjem hver aften til et trygt hjem på Frederiksberg eller i Tårnby.




























