Hvis man vil vide, hvordan man laver en oscarkandidat i kortfilmkategorien, skal man bare spørge producenten Kim Magnusson.
Sammen med sin far, Tivi Magnusson, har Kim Magnusson i M&M productions som producer stået bag en hel stribe danskelive action-kortfilm, der har været med i opløbet til den eftertragtede pris. Seks nomineringer og to sejre er det blevet til. Den første Oscar gik til Anders Thomas Jensens ’Valgaften’ i 1999. Den anden til Anders Walters ’Helium’ i 2014.




























