I øjeblikket er skuespillere som Nicole Kidman, J.K. Simmons og Javier Bardem under Aaron Sorkins instruktion i Hollywood, hvor filmen ’Being the Ricardos’ bliver til. Aaron Sorkin har selv skrevet manuskriptet. Ligesom han også både skrev og instruerede retssalsdramaet ’The Trial of the Chicago 7’, der kan ses på Netflix og tidligere i år var nomineret til seks oscarpriser.
’The Trial of the Chicago 7’ er en politisk film om raceopgør og retssikkerhed i Chicago efter mordene på Martin Luther King og Bobby Kennedy. Efter en demonstration blev 7 mænd anklaget – mere af politiske end af reelle årsager, og den begivenhed fra virkelighedens verden folder Aaron Sorkin ud i en film med masser af historiske tilbageblik.




























