I år er det hele store Aretha Franklin-år. Hende, vi kalder dronningen af soul, den største stemme i amerikansk musikhistorie, som blev født i Detroit i 1942 og tog verden med storm med soulede gospelhits som ’Respect’ og ’Think’.
26. august lander Aretha Franklin-spillefilmen ’Respect’ med sangerinde og skuespiller Jennifer Hudson i hovedrollen som Aretha Franklin og Mary J. Blige i rollen som Dinah Washington. Washington var en skikkelse og soulstjerne, der banede vejen for en ung Aretha Franklin, der drømte om en dag ligesom Washington at synge sig ud af kirken og ind på de store scener.




























