Når landsholdet spiller vigtige kampe, bliver jeg som en tiårig roligan igen. Irrationelt nervøs og absolut lyksalig ved danske scoringer. Da Andreas Christensen scorede til 3-1 mod Rusland i mandags, så min kæreste mig spurte hen til vinduet, hvor jeg åbenbart forsøgte at flå børnesikringen af for at brøle ud til gaden. Det lykkedes ikke, men i de minutter, en kamp varer, er jeg fri af ansvar og modne overvejelser.
Sådan har jeg også haft det – i mere behersket grad – når jeg har set bilaction i ’Fast & Furious’-franchisen, hvor Vin Diesel forbinder muskler og mekanik i latterligt langt ude manøvrer uden at tænke videre over det. Når han hugger det manuelle gear ned i tredje for at sætte farten op, inden han trækker håndbremsen og foretager en hvinende U-vending for at accelerere i bakgear, er jeg ligeglad med, at hans personlighed er pumpet op med steroider.
