At blive voksen på sine egne betingelser tager sig for mange ud som et valg mellem to kulturer, to eksistensformer: opvækstens og familiens kendte verden med dens tryghed og begrænsninger – eller en større verden med nye udfordringer og nye muligheder. Det valg tegnede sig for fortidens bondepiger, når de kom på højskole, og det gør det for en del gymnasiemodne børn af indvandrerfamilier den dag i dag.
Den, der vælger det ukendte, kalder vi en mønsterbryder, som nu den nysgerrige 9-10-årige Luca her, der ellers begynder som … monster. Nærmere bestemt et venligt lille havuhyre under vandet ud for den italienske riviera, en livsfarlig landjord, hvor hans forældre strengt har forbudt ham at komme. Af van(d)vare (undskyld!) ender han alligevel på det tørre og mærker finnerne, halen og skællene falde – også fra hans øjne.
