Før den besværlige coronavirus herskede, fandtes der en anden allestedsværende Corona. Jeg husker selv den milde svimmelhed, der bredte sig i min krop, når den svenske sangerinde Corona bragede ud af højttalerne med gigahittet ’The Rhythm of the Night’ i 1993. Hendes stemme hypnotiserede dansegulvet, som var det et bønnekald, og der var ingen vej uden om Corona til de halbalfester, vi provinsbørn tonsede rundt til i 90’erne.
Store gymnastiksale, der normalvis drejede sig om håndbold, blev i weekenderne fyldt med røgmaskinerøg og prepubertær kuller, der blev fremkaldt af Whigfields ’Saturday Night’, Paradisio med ’Bailando’, Rednex med ’Cotton Eye Joe’, Real McCoys ’Another Night’, og den vigtigste var Scatman John med ’Scatman’ eller (ski-ba-bop-ba-dop-bop)’. Eurodance-æraen, der snoede sig igennem 90’erne, gik i opløsning i starten af nullerne, og bølgen havde ikke alene en kæmpe effekt på den danske musikindustri, det var soundtracket til et nyt årti.
