Jeg havde ikke lyst til at se denne belgiske film. Som far til en niårig pige var jeg ikke indstillet på et intimt portræt af en pædofil for at lære mennesket bag monstret bedre at kende. Jeg hadede på forhånd den unge mand, lige meget hvor lidende han ville være i kampen mod sine drifter. Det blev ikke bedre af, at jeg havde læst, at den unge mand efter overstået fængselsstraf og terapi får det svært, fordi der flytter en niårig pige ind i nabolejligheden.
Åbningsscenen fik ikke paraderne til at falde. Et flakkende kamera følger en pige, der løber rundt i klitterne iført en sommerkjole. Den er filmet fra en stalkers perspektiv og mindede mig om William Lustigs legendariske splatterfilm ’Maniac’ fra 1980, som er filmet i førstepersonsperspektiv fra en seriemorders blik. Den film og dens monster kunne jeg ikke få ud af hovedet her i klitterne ved en belgisk havneby.
