Det er ingen hemmelighed, at Taleban ikke kan lide film. Da de kom til magten i Afghanistan i 1990’erne, blev det forbudt at lave og se film. Det var strafbart at eje et tv, censorer ødelagde de fleste af de film og sange, som nationalt tv og radio lå inde med. Afghanske skuespillere og instruktører flygtede fra landet. Filmhistoriske værker blev destrueret og filmindustrien lagt øde.
Var det ikke for modige mennesker som Habibullah Ali og hans kolleger ved statsinstitutionen Afghan Film, der gemte omkring 7.000 film, ville der ikke være megen filmisk dokumentation af afghanernes liv tilbage i dag.




























