Uberto Pasolini skal have ros for at fortælle sin tragiske historie uden sentimentalitet og filmisk hjertemassage.

Stærkt drama om en døende far og hans søn gør indtryk ved at være afdæmpet

Lyt til artiklen

At det er en svær udfordring at skulle fortælle børn om døden, er noget, de fleste forældre vil nikke genkendende til. Let er det aldrig, og ulige sværere bliver det naturligvis, hvis døden rent faktisk banker på.

I Uberto Pasolinis lavmælte virkelighedsdrama ’Nowhere Special’ går filmens alenefar, John, rundt i byen med sin lille søn, Michael, ved hånden. Sammen med de sociale myndigheder tager de på besøg hos forskellige familier, der er potentielle fosterfamilier eller står parat til adoption.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her