Jeff Daniels ser lidt slidt ud.
Han sidder med nogle piller, som han pulveriserer og placerer på en fintfølende vægt, inden han med en kniv fjerner en del af pillepulveret, før det ryger ned i løgnhalsen, opløst i en brunlig væske. Aha, tænker vi. Øvrighedsperson, thi han bærer uniformsskjorte, med et misbrugsproblem. Så ved vi, hvor vi er henne i samtidens USA med opioid-krise, massearbejdsløshed, deklasseret middelklasse og alt det der.




























