0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To serier løb med statuetterne ved Emmy-festen

Netflix-serien ’The Crown’ om det britiske kongehus vinder prestigefyldt pris ved Emmy Awards i Los Angeles.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Olivia Colman vandt for sin hovedrolle i for The Crown'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Serien om det britiske kongehus ’The Crown’ vinder prisen for Bedste dramaserie ved Emmy Awards, der anses som den engelsksprogede tv-verdens fineste prisuddeling.

Bag ’The Crown’ står streamingtjenesten Netflix, som dermed modtager sin hidtil største pris.

»Vi er alle begejstrede. Jeg er meget stolt og meget taknemmelig. Vi skal til fest«, siger Peter Morgan, der har skabt serien, og som sammen med en række af skuespillerne fulgte prisuddelingen fra London.

’The Crown’ var nomineret i flere kategorier ved uddelingen, der fandt sted i Los Angeles i USA natten til mandag dansk tid.

Olivia Colman, der portrætterer dronning Elizabeth i serien, vandt prisen for Bedste skuespillerinde i en dramaserie, mens Josh O’Connor, der spiller prins Charles, vandt prisen som Bedste skuespiller i en dramaserie.

I yderligere to kategorier - Bedste mandlige og Bedste kvindelige birolle i en dramaserie - var der Emmy-statuetter til ’The Crown’.

»At medvirke i ’The Crown’ har været de to mest givende år i mit liv«, sagde Josh O’Connor i sin takketale.

Prisen for Bedste komedieserie gik til ’Ted Lasso’, der er produceret af Apples streamingtjeneste AppleTV+.

Desuden fik Jason Sudeikis, der er stjernen i ’Ted Lasso’ og medskaber af serien, prisen som Bedste skuespiller i en komedieserie.

»Dette show handler om mentorer og lærere og holdkammerater. Og jeg ville ikke være her uden de tre ting i mit liv«, sagde Sudeikis ved prisoverrækkelsen.

Prisuddelingen fejrer det bedste af det bedste i amerikansk tv. Der uddeles priser til amerikanske tv-serier og shows, som vises i primetime, altså i bedste sendetid om aftenen.

På grund af bekymring for Delta-varianten af coronavirusset fandt prisfesten sted udendørs i Los Angeles. Gæstelisten var kortere end normalt, og der var krav om at være vaccineret og have taget en test for covid-19.

ritzau