For mange år siden hang også jeg ud af vinduet på en kondemneret ejendom og deklamerede vrede digte. Selv om jeg var mere tilskuer end deltager, måtte også jeg også tage benene på nakken, da politiet gik til angreb under Slaget om Byggeren på Nørrebro.
Jeg kan stadig mærke, hvordan hjertet stod hamrende helt oppe i halsen. Det var kun et par øjeblikke. Men hvordan var det gået, hvis jeg var snublet og havde fået en ordentlig omgang knippelsuppe? Ville mit liv have taget en anden drejning? Jeg tror det ikke, men man kan ikke vide det med sikkerhed.




























