Det er godt nok velgørende for en blasert vestlig biografgænger at opleve: Med sin altovervindende blanding af kunstnerisk vovemod, poetisk intensitet og selverfaret virkelighed demonstrerer instruktørparret bag denne franske spillefilmdebut, at sådan en cocktail stadig er i stand til at overskygge diskutable fortælletekniske løsninger og forvandle et materiale fra tung socialrealistisk slumromantik om en teenagers ensomhed til et glitrende, himmelsøgende stjernebillede af universet som udfoldelsesrum for fællesskab og livsappetit.
Youri er den unge, sorte og reelt set forældreløse hovedperson, bosat i et nedslidt, ja, kondemneringsmodent socialt boligbyggeri og kun holdt oppe af sit venskab med skolekammeraten Houssam af arabisk oprindelse og deres jævnaldrende veninde Diana fra en nærliggende romalejr. Sammen prøver de at lappe på den forfaldne bydel Gagarine, der ligesom Youri selv er opkaldt efter den første sovjetiske kosmonaut. Juri Gagarin var sågar personligt til stede i 1963 ved indvielsen af denne ’urbanplan’ i den kommunistiske forstadskommune sydøst for Paris.
