En regnvåd mandag aften spurgte jeg desperat ud på Facebook, hvilke serier jeg skulle svøbe mig i som et varmt og rart tæppe oven på de utrolig mange mørke serier, jeg har fortæret med deprimerede detektiver, rige røvhulsarvinger, døde kvinder med afhuggede lemmer og forgældede darwinismeramte koreanere. Det første svar, jeg fik, var fra journalist og forfatter Amalie Langballe, der beskrev BBC-serien ’The Pursuit Of Love’, som »’Downton Abbey’ med et opgraderet soundtrack«. Hermed solgt.
Og fra første færd var jeg forelsket i seriens velkendte periodedrama kulisse: et stort, intimiderende goldt gods, placeret i et skønt jagtvenligt landskab, der leder tankerne hen på Jane Austen-romaner og BBC-periodedramaer med passiv-aggressiv tedrikning.
