0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rust-medinstruktør er tidligere fyret for brud på våbenregler

Fokus efter den dødelige ulykke på et filmset i New Mexico har primært været på medinstruktør og ung ansat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix

Fokus efter den dødelige ulykke på et filmset i New Mexico har primært været på medinstruktør og ung ansat.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medinstruktøren på filmsettet for en dødelig skudulykke i delstaten New Mexico er tidligere blevet fyret for at bryde regler omkring våbensikkerhed.

Det oplyser produktionsselskabet for filmen ’Freedom’s Path’, der måtte fyre vedkommende i 2019.

Det skete, efter at et produktionsmedlem pådrog sig en mindre og kortvarig skade, da en revolver blev affyret uventet.

Torsdag var medinstruktøren så involveret i en ny ulykke, da han rakte skuespiller Alec Baldwin en revolver i forbindelse med optagelserne af westernfilmen ’Rust’ med forsikring om, at den var ufarlig.

Våbnet viste sig at være skarpladt, og Baldwin affyrede skud mod filmfotograf Halyna Hutchins, der døde.

Ingen er blevet anholdt efter dødsulykken, men politiet efterforsker fortsat hændelsen.

Opmærksomheden har primært været rettet mod den 62-årige medinstruktør og en 24-årig medarbejder, der havde ansvaret for våbnene.

Ifølge mediet The Wrap havde den unge medarbejder som ansvar at opbevare våben sikkert på settet og låse dem inde, når de ikke var i brug.

Men medarbejdere havde kort inden ulykken brugt våben, inklusive revolveren, der dræbte Hutchins, til at skyde mod øldåser.

Producenterne af ’Rust’ har ikke umiddelbart reageret på meldingerne om den tidligere fyring af medinstruktøren.

En erklæring beskrev søndag, at ulykken var sket, da Baldwin skulle øve en scene, hvor han skulle trække revolveren over brystet.

Han sigtede mod kameraet og affyrede våbenet mod Hutchins, det blev ramt i brystet.

Fredag kaldte Baldwin, der er er filmens producer og hovedrolleindehaver, drabet en ’tragisk ulykke’.

Efter skyderiet afgav skuespilleren forklaring på den lokale sherifs kontor, inden han fik tilladelse til at gå.

Optagelserne af ’Rust’, der har været i gang siden 6. oktober, blev øjeblikkeligt standset efter ulykken.

ritzau