Her er en brugervenlig forbemærkning: Rigtig mange har allerede været vilde med denne gyser (og dét gammeldags ord er det rette i denne sammenhæng) og igen lovprist instruktøren af tidligere succeser som zombiekomedien ’Shaun of the Dead’ (2004) og ungdomskomedien ’Scott Pilgrim mod verden’ (2010), især for hans ferme kamerabrug og ikke mindst filmens skønne score af frejdig 1960’er-pop.
De to kvaliteter er også det bedste. Men ikke nok til at opveje fortællingens banale brug af ældgamle fortælleskabeloner, der aldrig rigtig smelter sammen, men drukner i dens massive seksualforskrækkelse, som snarere genkalder 1950’erne end 1960’erne.




























