Af og til er genoptagne serier, der har ligget og ulmet i glemslens glødende bål af sentimentalitet og dovent savn, en lukket fest for fans og fremskridtsforuroligede, der ved, at evigt ejes kun det tabte. Samtidig meget ofte også en brat opvågnen til en erkendelse af at gammel kærlighed måske ikke ruster, men dens genstand kan godt ældes. Med andre ord: Det kan godt være en tvivlsom fornøjelse at vende tilbage til en succes fra før.

Det er imidlertid ikke tilfældet med den i sin tid meget populære serie ’Dexter’, som nu er tilbage med den passende undertitel ’New Blood’. Den er ganske god, nemlig.