Alex har 12 dollars og 35 cent på lommen, da hun midt om natten tager sin datter, Maddy, og flygter væk fra sin psykisk voldelige kæreste, Sean. De 12 dollar og 35 cent dukker op på skærmen, da hun møder ind hos de sociale myndigheder efter at have sovet i sin bil med datteren. »Hvorfor er du her?« spørger damen på kontoret. »Fordi vi ikke har noget sted at sove i nat«.
Man holder vejret i den nervepirrende scene og under samtlige ti afsnit af tv-serien ’Maid’, som er en af årets mest sete Netflix-serier.