Indrømmet. Det kan godt være en kende vanskeligt at købe præmissen for den norske serie ’Beforeigners’. For blandingen af sci-fi, fantasy, politikrimi, satire og problemrealisme er noget af en genremæssig romkugle af nedsvælge.
Og mange valgte da også at stige af, inden første sæson sluttede, og vi fik opklaret forbrydelsen om de væmmelige mord i et norsk samfund, hvor mennesker fra allehånde tidsepoker sameksisterer med deraf følgende stridigheder en masse.




























