Kald mig bare en gammeldags type, men jeg har som regel haft svært ved at se fidusen i slasher-film, hvor man skal sidde og gysehygge i selskab med en maskeklædt massemorder, der får sit kick ved at slagte unge kvinder med store knive.
At Wes Cravens genre-selvironiske ’Scream’ havde en umiskendelig cool-faktor, kunne dog selv jeg se. ’Scream’ hittede i 1996, men affødte så helt forudsigeligt en serie stadig dårligere efterfølgere og en velfortjent spoof med titlen ’Scary Movie’.




























