Lyt til artiklen
Her midt i daglige rekorder for antal smittede efter to års pandemi er det måske ikke lige et tv-drama om en dødbringende influenzavirus, man har lyst til at kaste sig ud i. Og har man mistet en nærtstående til covid-19, er man måske ikke engang indstillet på at læse en positiv anmeldelse om en historie, der vil vise, hvordan kunst og Shakespeare kan vække håb midt i elendigheden.
Men Patrick Somervilles miniserie ’Station Eleven’, der bygger på Emily St. John Mandels roman fra 2014, er ikke et udtryk for det, psykologer kalder ’giftig positivitet’, hvor positive mennesker prædiker lette løsninger gennem smil og gåpåmod uden at anerkende andres fortvivlelse. Tværtimod kan serien vække håb ved netop at tage krisen og fortabelsen alvorligt.
