Sammen med Danmark og tre andre lande er det lille bjergland Bhutan nomineret til en Oscar med filmen ’Skolen ved verdens ende’. Den er optaget på et mikroskopisk budget i en fjern dal i Himalaya uden elektricitet og med lokale amatører. Filmens instruktør fortæller her om det lille mirakel.
Da et hold af 35 filmfolk gik i gang med at skabe en film i den afsidesliggende Lunana-dal i Bhutan, mødte de et væld af tilsyneladende uovervindelige forhindringer.
Der var ingen elektricitet. Man kunne kun nå frem til dalen ved at gå til fods i otte dage fra den nærmeste landsby. Og de skolebørn, man havde tænkt sig skulle bære hovedrollerne i filmen, anede intet om at agere eller om film i det hele taget.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
