Den første halvanden time af ’The Batman’ efterlader én paralyseret af fed blockbusterfilmkunst, hvor Robert Pattinson skaber ærefrygt under et fremragende musikalsk ledemotiv. Men filmen varer tre timer, og det er alt for meget.
Da Robin Pattinson første gang træder frem som kulsort selvtægtsmand i Gothams lovløse gyder i Matt Reeves’ ’The Batman’, genkender jeg lidt af den frydefulde ærefrygt, man følte, når Darth Vader entrerede en scene i ’Star Wars’-filmserien.
Et er den mørke dragt og den maskerede enigma, men først og fremmest skyldes det den underlægningsmusik, der skal forfølge Batman som en signatur filmen igennem.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
