Elena Ferrantes romankvartet ’Min geniale veninde’ er tematisk ikke kun fortællingen om et stærkt og varmt venskab mellem to kvinder. Det er også historien om brydninger, tendenser og politik i et omskifteligt Italien, hvor religion, tradition og familievælde forsøger at holde stand mod modernitetens stormløb.
Da vi i første sæson lagde ud med fortællingen om de to kvikke unge piger Lenu og Lila, fik vi en medrivende, nærmest taktilt nærværende skildring af et postfascistisk Napoli og et indblik i arbejderstandens skadelige katolsk drevne selvundertrykkelse. Det fortsatte i anden sæson op gennem 1960’ernes revolter, der imidlertid aldrig helt fik skovlen under det italienske familiemønster og den tilhørende kønslige magtbalance: Far bestemmer i samfundet, men Mor regerer i hjemmet.
