Hvad stiller man op, når ens hjemmeboende 20-årige datter uden at have rådført sig med andre end sin veninde lejer sit værelse ud til couchsurf – og lover både glutenfrit bagværk, laktosereduceret mælk til den bæredygtige morgenkaffe og madpakker til gæsterne – med argumentet, at »du laver jo alligevel morgenmad og smører madpakker til os hver dag«?.
Hvis man er den norske socialarbejder og singlemor Pørni, hvilket er kæleform af Pernille, skumler man gevaldigt, slår sig i tøjret, men ender med at makke ret. Med den ganske sikre forvisning, at det – som så meget andet – på et eller andet tidspunkt vil eksplodere mellem fingrene på en. For sådan er livet for den åbne, rare, dejlige og livsduelige Pørni. Hun får bare aldrig en chance.




























