En af de generende selvmodsigelser ved det gennemsnitlige amerikanske actiondrama er jo, at det opererer med to helt forskellige slags menneskeliv: De få ’gode’, som vi lærer nærmere at kende, og som det gælder om at holde i live. Og så de mange ’onde’ eller bare tilfældigt forbipasserende, hvis død slet og ret er nødvendige omkostninger, hvis action-underholdningen skal holde standarden.
Det paradoks bliver selvfølgelig sat ekstra på spidsen, når al action foregår inde i eller omkring en kapret ambulance, hvis opgave jo er at redde liv, uanset hvem der ligger på båren.
