Lyt til artiklen
Trækker man jahatten seriøst godt ned om ørerne, kan man sige, at ’Moon Knight’ indledningsvis udmærker sig ved konstant at overraske. For det gør den. Man bliver i den grad kørt rundt i manegen, og i kraft af de flotte billeder og blærede effekter føles det som at være med i et computerspil.
Vælger man derimod den mindre imødekommende tilgang, fristes man til at sige, at de to første afsnit er forvirrende, og at man som seer lukkes ude. Det er, som om ’Moon Knight’ kører sit eget løb og ikke for alvor kerer sig om, hvorvidt publikum vinder fodfæste i fortællingens univers.
