Første ombæring af antologiserien ’Anatomy of a Scandal’ er gedigent håndværk om overklassens diskrete ubehagelighed.

Netflix-serie er et dygtigt stykke underholdning

Sophie og James Whitehouse er det perfekte par - men pludselig er de i søgelyset på grund af hans udenomsægteskabelige eskapader. Foto: Netflix
Sophie og James Whitehouse er det perfekte par - men pludselig er de i søgelyset på grund af hans udenomsægteskabelige eskapader. Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Det kører for Sophie Whitehouse. Hun har, som C.V. Jørgensen i sin tid sang, det hele, lidt til og meget mere. God uddannelse, rigdom, skønhed, en rummelig og velindrettet bolig på en celeber adresse i London. Kønne og velopdragne børn. Ja, og så en mand, der både er minister og en steg. Når hun med et glas champagne, som ikke bare er generiske bobler, i hånden mingler løs til en fødselsdagskomsammen på bonede gulve, ligner hun til forveksling den virkeliggjorte drøm.

Men naturligvis holder det ikke. For hendes mand, excellence og medlem af den engelske dronnings regering, har haft en affære med sin – både kloge, smukke og unge – politiske analytiker gennem fem måneder. Og det kommer for en dag. James, som husbonden hedder, tilstår brødebetynget sin utroskab. Og Sophie tilgiver, om end modvilligt, som kulturen tilsiger det. Fordi ’boys will be boys’; især forkælede overklasseløjsere, der har været vant til at få alt, hvad de pegede på, og i kraft af deres baggrund og medfødte forbindelser også til at kunne slippe af sted med alt – som i alt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her