Lyt til artiklen
Når man som ældre instruktør beslutter sig for at lave en film om, hvordan nutidens unge tænker, taler og lever, gør man klogt i at finde gode allierede.
Det må man sige, at fransk films sent blomstrende auteur, den 70-årige Jacques Audiard, har gjort i sin niende spillefilm ’Lev, elsk, Paris’, der fortæller om nogle unge parisere af blandet etnisk herkomst, som prøver at få det erotiske og romantiske liv til at swinge, selv om de må leve på prekariatets skrøbelige vilkår. En tilværelse med korte forhold, uforpligtende sex, flydende seksuelle identiteter, midlertidige ansættelser og evindelige storbyproblemer med at få et sted at bo, der er til at betale
