Uanset om det er film, bøger eller teater, står og falder fiktion jo både med, hvad de fortæller, og hvordan de gør det. Hvaddenne veloplagte film for kvikke skolebørn såvel som legesyge pensionister fortæller, har vi alt sammen set før, men bare ikke sådan: Som en helt uforpligtende, men festligt overskudspræget animationsleg med vores begreber om ’de gode’ og ’de onde’ og om (u)retfærdigheden i, at nogle ender på samfundets skyggeside, mens andre bader i popularitet.
En håndfuld af (selvfølgelig talende og påklædte) eksemplarer af upopulære dyr – ulv, slange, haj, tarantel (edderkop) og piranha – udgør her den håndfuld bad guys, som vil krone deres karriere og fejre deres sammenhold imod den ’pæne’ verden med det store kup. Ledet af gangstercharmøren hr. Ulv med solbriller på snuden, borsalinoen på snur og bagpoten på sportsvognens speeder vil banden stjæle byens fornemste præmie for godhed og altruisme, statuetten Den gyldne delfin. Og det skal ske »lige foran knurhårene« på guvernøren, den kvikke rødtop Diana Rævenskjold, før hun når at overrække den til professor Marmelade, en selvfed lille helligprås af et marsvin.
